That's what you get when you let your heart win

Det var en fejl. At se ham de to gange i December. Det var en stor fejltagelse. Jeg tænkte hey, det kan ikke gå så galt. Jeg tænkte jeg er forelsket i en anden, what the heck. Give it a shot.
Han var i Århus samme dag som jeg skrev.
Jeg gav ham nogle gaver.
To gange.
Den anden var ret latterlig. Et billede i en gul ramme. Et billede af vores skygger. Vi tog det i Vejle. Sidste sommer. Jeg kan huske den dag. Ikke om det var den første eller sidste gang vi så hinanden i Vejle, men jeg kan huske den tydeligt. Heh.

Jeg gik i panik den tredje gang vi skulle ses. Skrev ikke til ham. Ignorede ham. Jeg havde haft et panik anfald aftenen inden. Jeg turde ikke sige noget til ham. Han skrev heller aldrig. Det endte med at jeg gik rundt i byen alene. Gik de steder vi ville have gået, sad de steder vi ville have siddet. Jeg tror det regnede lidt. Latterligt, tænkte jeg.

I sidste ende er det jo det man kan regne med. Når man er ustabil. Når man har store, tydelige fejl. At folk forandrer sig. At de forelsker sig i andre. Og det er okay. Jeg er ikke sur. Jeg er glad for at han har fundet en han føler han kan stole på og forholde sig til. En som er det jeg ikke er. Det er fint.

Et sted gør det bare ondt. Men jeg må bare bide i det sure æble og trække på skuldrene. Være voksen. Sige den rigtige kommer nok forbi på et tidspunkt.
Måske skulle jeg holde mig fra forhold. Men på den anden side, jeg kan ikke fungere uden kærlighed. Jeg er som et hungrende dyr, søger mod det. Lige meget om det viser sig at være farligt. Nemt. Trættende.

Jeg er dum, jeg ved det.
Jeg er desperat.
Jeg ved det.

Men hvad kan jeg gøre, jeg har prøvet at ændre mig.
I did, really try.

Men måske er det bare på tide at finde en der kan acceptere de fejl. I stedet for at prøve at ændre dem, når de er så indgroet en del af mig som de er.
Måske er det på tide at lade være med at jagte ham. At lade være med at tjekke al hans aktivitet på nettet. Lade han være.
Men på den anden side har jeg jo prøvet det. Flere gange og jeg ender altid det samme sted.

Men ak, 2011 er gået og til Januar starter han et nyt liv uden mig. Med hende.
Og det er fint.
Det er jeg glad for.

Måske kan han endelig få den kærlighed tilbage som han fortjener.